Hvad er forskellen på dagpenge og kontanthjælp?

Kontanthjælp og dagpenge er to ydelser, man kan modtage, hvis man går ledig.

Fælles for de to ydelser er, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal være i dialog med jobcentret, og vil også løbende skulle aktiveres – det vil sige i praktikker eller på kurser.

Men der er væsentlig forskel på de to former for sikkerhed, herunder hvad kravene er, for at du kan modtage en ydelse. Du vil dog i begge tilfælde løbende skulle aktiveres i samarbejde med jobcentret, med henblik på at du skal tilbage på arbejdsmarkedet. Der kan både være tale om job med løntilskud, virksomhedspraktik eller kurser(vejledning og opkvalificering) – kvaliteten og værdiern af aktiveringen kan dog svinge en del.

Hvad er kontanthjælp?

Kontanthjælp kan kun modtages, hvis du har under 10.000 kroner at leve for. I princippet kan du blive tvunget til at leve for friværdi i din ejerbolig, sælge en evt. bil eller lignende. Med andre ord, har du ikke ret til kontanthjælp hvis du har væsentlige midler til rådighed – så skal du leve af dem først. Er du samlevende, må der være dobbelt så meget til rådighed.

Har du ret til kontanthjælp er taksten 11 282 kroner om måneden før skat, hvis du er over 30 år og ikke forsørger børn – forsørger du børn er den 14 993 kroner om måneden før skat.

Hvis du ikke lever op til kravene, kan der komme forskellige sanktioner. Generelt er målet med kontanthjælp, at man vender tilbage på arbejdsmarkedet. I udgangspunktet den korteste vej, men der kan også være tale om at hjælpe dig til at skifte branche for enten at kunne forbedre mulighederne for at finde et job, eller for at finde et job, som du kan holde til.

Hvad er dagpenge

For mange er der to vigtige styrker ved dagpenge: ydelsen er højere, og der bliver ikke set det mindste på, hvad du har af værdier.

Til gengæld er der en række andre krav. Du skal inden for de seneste to år have arbejdet et antal timer, der svarer til et fuldtidsjob i et år. Herefter har du ret til dagpenge i op til to år over en årrække på tre år.

Desuden skal du være medlem af en A-kasse i mindst 12 måneder. Det koster typisk omkring 500 kroner om måneden – et beløb der dog er fradragsberettiget. Bliver du ledig, og er du ikke medlem af en A-kasse, kan du altså ikke få dagpenge.

Til gengæld får du dagpenge uanset hvor mange penge og værdier du har til rådighed.

Taksten er generelt den samme – nemlig 18 633 kroner, hvis du er meldt i A-kassen som fuldtidsmedlem – det er dog afhængig af din indkomst.

Du får kun den nævnte sats hvis du har tjent mindst 22 505 kroner om måneden. Er du nyuddannet, er dagpengesatsen lavere, men til gengæld kan du komme på dagpenge uden at optjene retten til det gennem arbejde, og samtidig er A-kasse medlemskab gratis mens du studerer – du skal dog være meldt ind i A-kassen senest et år før, du er færdiguddannet.

Efter din dagpengeperiode på to år over en tre årig periode er udløbet, vil du i stedet kunne søge om kontanthjælp, hvis du stadig skulle være ledig og lever op til kravene.

Dagpenge kan i perioder med lav ledighed finansieres internt hos A-kasserne, men er ledigheden i perioder høj bidrager staten, så du behøver ikke frygte, kassen bliver tom, hvis du bliver ledig.

7 ud af 10 på arbejdsmarkedet er medlem af en A-kasse, viser tal fra brancheorganisationen Danske A-kasser. Det skyldes givetvis den højere sikkerhed både i form af højere ydelse, men også at der ikke er krav om, du skal leve af andre værdier først.

Overblik over A-kasser

Vi har samlet et overblik over samtlige 24 A-kasser i Danmark. Vi har listet priserne for A-kasse uden fagforening – mange A-kasser har også produkt med fagforening, hvor du kan få hjælp til faglige konflikter, men i udgangspunktet kan du også blot være med i A-kassen – medlemskab af fagforeningen har intet med din dagpengeret at gøre.

A-kasse Forudsætninger Pris uden fagforening Til udbyder
For alle 473 kr. Til udbyder
For alle 483 kr. Til udbyder
For alle 485 kr. Til udbyder
For alle 478 kr. Til udbyder
For alle 475 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
489 kr. Til udbyder
For alle 451 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
501 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
436 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
503 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
441 kr. Til udbyder
Kun selvstændige
587 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
504 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
500 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
431 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
482 kr. Til udbyder
For alle 444 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
488 kr. Til udbyder
For alle 459 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
441 kr. Til udbyder
For alle 464 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
495.05 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
455 kr. Til udbyder
Kun særlige faggrupper
486 kr. Til udbyder

Priser og information i tabellen er opdateret 12. november 2018

Er der andre ledighedsydelser?

Kontanthjælp og dagpenge er de to eneste muligheder for hel eller delvis offentlig støtte under ledighed.

Der er dog også andre muligheder. Eksempelvis kan man få lønsikring, som er en privat forsikring mod ledighed. Der er altså ikke nogle fastsatte regler, du behøver leve op til – men vilkårene kan selvfølgelig variere, og der kan således sagtens være krav.

Typisk får du mere udbetalt med lønsikring – i hvert fald på den korte bane.

A-kassen Frie tilbyder eksempelvis lønsikring i et år, hvor du også kan undgå at skulle leve op til jobcentrets krav. Lønsikring giver 90 procent af lønnen op til 40.000 kroner om måneden. Til gengæld kan du kun få det i et år.

Dine indbetaling til lønsikring kan trækkes fra i skat.

Man skal dog også huske på, at dagpengesystemet også indeholder tilbud, rettigheder og hjælp til dig som ledig, som gerne skal bidrage til, du hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen – måske endda med en endnu stærkere profil. Her kan hjælpen være mere minimal med lønsikring, ligesom udgiften typisk er højere, og perioden man kan modtage det kortere.

Man kan også få ordninger, hvor du får en supplerende lønsikring til dit A-kassemedlemskab.