Hvor mange timers tale har jeg brug for?

Calculator on office deskDet er svært for rigtigt mange at finde frem til den helt rigtige talepakke.

Det kan være en svær balancegang, for dels vil man gerne være sikker på at være dækket rimeligt ind med sit abonnement, så man kun meget sjældent kommer til at betale for ekstra forbrug, men omvendt vil man heller ikke stå i en situation, hvor man betaler mange hundrede kroner mere end nødvendigt hvert år, fordi man har en alt for stor pakke.

Generelt kan det som regel godt betale sig, at du indimellem betaler for en smule af dit forbrug. De færreste af os ligger hver eneste måned på præcis samme timetal. Derimod svinger det ofte med flere timer fra måned til måned. Du bør søge en pakke, der ligger an anelse over gennemsnittet, men kommer du enkelte måneder til at betale for op mod en times tale eller to, kan det ofte sagtens være billigere end at hoppe en talepakke op, men omvendt skal du heller ikke poppe op over taletiden hver eneste måned.

Du kan som regel finde frem til, hvor meget du har talt de seneste måneder ved at logge ind via din nuværende mobiludbyder. Det vil også ofte fremgå af regningen for den enkelte måned, hvis du modtager regninger fysisk eller online. Dermed kan du let finde frem til, hvor meget du på en normal måned taler i telefonen.

Priser med forskellige talepakker

Laust anbefaler (... eller sammenlign selv)

Udbyder Taletid Data (Netværk) SMS/MMS Binding Pris
59 øre/min.
0,49 kr./MB
(Telia/Telenor)
8 øre/1 kr.
Ingen
0 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 109 kr.)
59 øre/min.
1 kr./MB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
14 øre/99 kr.
Ingen
19 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 19 kr.)
50 timer
1 kr./MB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
Fri
Ingen
99 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 99 kr.)
30 timer
30 GB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
Fri
Ingen
99 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 99 kr.)
Fri tale
24 GB
(3 inkl. 4G)
Fri
Ingen
100 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 100 kr.)
Fri tale
50 GB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
Fri
6 mdr
199 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 199 kr.)

Priser og information i tabellen er opdateret 3. maj 2021

Hvordan vurderer jeg hvor meget jeg taler hver måned?

Du kan forsøge at tænke over, hvor meget du taler. For de fleste af os er rigtigt mange samtaler maksimalt på 1-2 minutter, og det siger sig selv, at der skal mange af disse til, før det rigtigt batter i det store regnskab. Du kan hurtigt løbe igennem de opkald du har foretaget på den seneste måned, og tænke over hvor mange af dem, der har varet mere end 1-2 minutter. Husk også at overvej om du indimellem har meget lange samtaler – for mange mennesker står 3-4 samtaler i løbet af måneden for størstedelen af taleforbruget.

De samtaler, der for alvor tæller, er med andre ord dem, hvor du taler over 10 minutter. Du kan forsøge et par gange når du har haft en normal længere samtale at se, hvor lang tid den egentlig varede. Nogen gange bliver man meget overrasket over, hvor lang eller kort den faktisk har været. Du kan også hente programmer til din smartphone, der holder øje med, hvor meget du taler i den.

Læs også vores artikel om, hvornår forskellige talepakker passer til dig

Kan jeg spare på talepakken?
De fleste selskaber tilbyder, at du kan ringe gratis til andre kunder fra samme selskab. Det kan betyde, at du kan spare mange timer fra din regning, hvis du kan samle dig med 2-3 af de personer, du taler mest med og dermed indirekte ringer gratis til venner og familie.

Alternativt kan det også være, at en eller flere af disse taler så meget i telefon, at de har fri tale abonnement. I så fald er der ingen grund til, at du har forbrug, når I taler sammen, når de i stedet uden merpris kan ringe op til dig.

Læs også hvordan du finder frem til, hvor meget data du har brug for