Find det rette abonnement til din Iphone

Uanset om du er ny eller gammel bruger af din Iphone vil du naturligvis gerne have det optimale ud af den, men uden at du betaler for en hel bondegård, hvis du kun har brug for en lille indhegning.

Fuel stationMed andre ord gælder det om at finde frem til, hvordan man bruger sin telefon, så man rammer et abonnement, der har det indhold, du har brug for i netop din situation, så du bliver glad for din telefon, samtidig med din økonomi ikke bliver belastet mere end nødvendigt.

Især er der tre ting, du bør tage stilling til. Det første har længe været en del af mobilabonnementer, nemlig hvor meget tale du har brug for hver måned. De to andre spørgsmål er blevet mere og mere relevante de seneste år med de mange iphones og andre smartphones, der har gjort data til en meget central del af de flestes abonnementer. Hvilket netværk skal du være på, og skal det være et abonnement med 4G? Hvor meget data, har du brug for?

Udover dette kan du også overveje de ekstra muligheder, enkelte udbydere tilbyder. Telmore har eksempelvis en pakke, hvor du får adgang til diverse streamingtjenester, magasiner og lignende, mens Zenjis eneste abonnement til 200 kroner om måneden inkluderer et gavekort på 100 kroner hver måned, som du kan bruge til udvalgte ting såsom cafébesøg, plejeprodukter og meget andet. Disse to abonnementer er begge kendetegnet ved, at de lever op til næsten alles behov, så de er for den kræsne forbruger, der gerne betaler lidt ekstra for abonnementet, når det giver lidt ekstra ting i hverdagen.

Principielt er der ingen forskel på Iphone-abonnementer og et abonnement til Android. Det er de samme overvejelser, man bør gøre sig.

Find den rette datamængde

Når du skal finde frem til, hvor meget data, du har brug for, er der én helt central ting, der i meget høj grad afgør dit behov: vil du streame tv eller musik fra din telefon?

Hvis svaret er nej, kan du næsten altid nøjes med 1 eller 2 GB data. Er du aktiv hver dag på din telefons dataforbindelse bør du gå op på 2 GB, men ellers kan du normalt fint nøjes med 1 GB. Der er også plads til at streame en kort video på Youtube et par gange i løbet af måneden, men holder du dig til det, kan du næsten altid holde dig under 2 GB. For mange vil under 1 GB dog kunne blive for lidt, men bruger du ikke internetdelen hver dag på din telefon, kan du ofte nøjes med endnu mindre pakker. Generelt bør du dog holde dig fra forbrugsafregnede løsninger til din Iphone, medmindre du er sikker på, du kun bruger din telefon til data i meget kort tid meget få gange i løbet af måneden.

Hvis du streamer musik eller især video skal du op på større datapakker. En god tommelfingerregel er, at hver gang du streamer en time video bruger du omkring en halv GB data, og for hver gang du streamer en times musik (inklusive netradio, men eksl. FM-radio) bruger du omkring 0,2 GB data. For at finde den rette datamængde, bør du altså regne dig frem til, hvor mange timer, du vil streame de to ting. Husk du kan koble dig på en trådløs router via din Iphones WIFI, hvis du er et sted, hvor der er trådløst internet, og dermed undgå at bruge af dataen.

Hvis du opbruger alt din data en måned, vil din forbindelse som regel enten blive stoppet helt eller hastigheden blive kraftigt nedsat, så den er ubrugelig til mange ting, men dog er acceptabel til at tjekke mail. Streaming af video vil dog være umuligt. Enkelte udbyder takserer dog for forbrug, hvis du overskrider grænsen, ligesom de fleste gør det muligt for dig at købe ekstra data måneden ud, så du igen får en optimal forbindelse. Om du skal ligge på den sikre side af dit forventede forbrug afhænger både af udbyderens håndtering af dataloftet, men også hvor stort behov du har for, at forbindelsen ikke bliver afbrudt eller svækket.

Hvordan finder jeg frem til det bedste netværk?

Der er to centrale ting, du skal tage stilling til: skal du have et abonnement med 4G, og hvem har den bedste dækning for dig.

Med hensyn til 4G, skal du naturligvis først være sikker på, at du har en Iphone, der overhovedet kan modtage 4G. Har du en Iphone 5 eller nyere, kan den modtage 4G. Iphone 5 kan dog ikke modtage alle 4G-signaler, hvilket især er et problem på TDC’s netværk, og i yderområder på Telenor og Telias netværk. Fra Iphone 5S og 5C er det problem dog fjernet.

4G er særligt interessant, hvis du vil streame. Ellers kan du reelt godt nøjes med 3G-hastighederne, og det kan du faktisk også, hvis du vil streame – men med streaming giver det mening. Generelt giver 4G dog højere hastighed, end du reelt har brug for på din mobiltelefon. Vil du have 4G, bør du undersøge 4G-dækningen, da der stadig er en del huller ved alle udbyderne.

Hvis du især har brug for dataforbindelse bestemte steder, bør du også søge udbydernes dækning de relevante steder. Ofte kan vi være koblet på en router i vores hjem, så det er sjældent det mest relevante sted at kigge. Det kan til gengæld være, det er stamcaféen, studiet, arbejdspladsen eller et helt fjerde sted, hvor du ofte har brug for en pålidelig forbindelse.

Der er tre netværk til data. 3, TDC og Telia og Telenors fælles netværk. Telia og Telenor deler 3G og 4G master i hele landet, mens 2G-dækningen også er igang med at blive sammenlagt. 2G har dog reelt stort set kun betydning for tale og SMS – eksempelvis vil du aldrig kunne opnå ordentlig dækning til streaming, hvis du kun har adgang til 2G-master. Derfor kan du, når du skal undersøge datadækningen, nøjes med at se på kortet hos en af de to. Vi anbefaler, du ser på dækningen hos Telenor, da deres dækningskort er mere detaljeret, og dermed giver dig et lidt bedre billede af dækningen. Bemærk dog, at udbydernes dækningskort kun er vejledende og ikke tager højde for alt, og du vil derfor normalt opleve lidt ringere dækning. Iphones har også ry for dårlig antennekvalitet, hvilket også forringer din oplevelse i forhold til dækningskortene – det er et problem generelt for smartphones, men med de fleste Iphoneversioner i den ringe ende af skalaen.

Hvor mange timers tale har jeg brug for?

Mange ender med at købe flere timer, end de rent faktisk har brug for. Ofte kan du logge ind på din nuværende udbyders hjemmeside, og se en oversigt over, hvor meget du taler hver måned, så på den måde, kan du få et helt præcist billede af, hvor meget du taler hver måned, og dermed hvilken talepakke, du skal have.

Hvis du af den ene eller anden grund ikke har denne mulighed, kan du også forsøge at regne dig frem til, hvor ofte du taler i telefon og i hvor lang tid af gangen. Især bør du dog naturligvis lægge vægt på de samtaler, der varer 10-20 minutter eller længere, mens de korte samtaler på 1-2 minutter, hvor der bare skal koordineres noget kort stort set ikke betyder noget.

Generelt bør du gå efter pakker, der indeholder lidt mere tale, end du har brug for på en gennemsnitlig måned, men opbruger du din pakke, kommer du til at betale for dit forbrug. Men så længe du ikke overskrider forbruget mere end op mod en lille times tid, er det intet problem af overskride den et par gange i løbet af et år.

Laust anbefaler (... eller sammenlign selv)

Udbyder Taletid Data (Netværk) SMS/MMS Binding Pris
59 øre/min.
0,49 kr./MB
(Telia/Telenor)
8 øre/1 kr.
Ingen
0 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 109 kr.)
59 øre/min.
1 kr./MB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
14 øre/99 kr.
Ingen
19 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 19 kr.)
Fri tale
24 GB
(3 inkl. 4G)
Fri
Ingen
100 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 100 kr.)
Fri tale
50 GB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
Fri
6 mdr
199 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 199 kr.)
Fri tale
1000 GB
(TDC inkl. 4G)
Fri
Ingen
399 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 399 kr.)

Priser og information i tabellen er opdateret 3. maj 2021