Mobil abonnement til studerende

Teenager studying at homeSom studerende er det fedt at kunne spare penge på abonnementsbudgettet. Omvendt vil du naturligvis også gerne have et mobilabonnement, der rent faktisk lever op til dit behov, og hvor du ikke skal være nervøs for regninger, der løber løbsk enkelte måneder, fordi du har været for nærrig.

Et valg er som regel meget let for studerende: fri sms/mms følger med i stort set alle abonnementer i Danmark, og sender du bare halvt så mange beskeder som en almindelig studerende, er det ganske fint for dig.

Taler du meget lidt, og bruger du meget lidt data, kan du dog også overveje, om du vil have et abonnement, der er forbrugstakseret, men i udgangspunktet er pakkeløsningerne som regel de bedste for studerende.

Hvordan finder jeg den bedste talepakke?

For mange studerende består telefonsamtalerne af mange lange samtaler med få personer kombineret med mange korte samtaler, når en aftale lige skal koordineres.

Det kan være en god idé, at du og nogle af dem du taler længe med samler jer i et selskab, der tilbyder at tale gratis med andre kunder fra samme selskab. På den måde behøver du ikke betale for forbrug til eksempelvis forældre, andre familiemedlemmer eller vennen/veninden, som du taler særligt ofte i telefon med.

Ikke desto mindre skal du uanset hvad stadig tage stilling til talepakker. Hvis du taler meget med mange personer, er det værd helt at droppe ovenstående og bare købe et fri tale abonnement. Generelt er det altid en god idé at undersøge hos din nuværende udbyder, hvor meget du ringer om måneden. Det kan du gøre ved at logge ind ved udbyderen. Her kan du også få et mere klart billede af, hvem det giver mest mening at være i selskab med blandt dine venner og din familie.

Generelt afhænger dit valg af talepakke især af de lange samtaler. Det siger sig selv, at de super hurtige samtaler på et eller to minutter, hvor du bare skal aftale et sted at mødes eller give en hurtig besked, ikke batter det store i tidsregnskabet, sammenlignet med den 30 minutter lange samtale med status på hverdagen og alt det på studiet.

Hvor meget data har jeg brug for?

Ligesom med tale kan du via din nuværende udbyder se, hvor meget data du bruger i løbet af en måned med dit nuværende forbrug.

Generelt vælger mange en alt for stor datapakke til telefonen. Man tænker, man bruger telefonen til netaktiviteter ofte, og at man derfor må have brug for en af de mellemstore pakker, men faktisk har langt de fleste mere end rigeligt i 1-2 GB data. Det er nok til, at du kan tjekke nyheder, Facebook og vejr et par gange om dagen.

Hvis du for alvor skal have brug for mere data, skal det være fordi, du streamer video og/eller musik via telefonen. Du bruger omkring en halv GB for hver time du streamer video, og omkring 200 MB for hver time, du streamer musik. Dermed kan en hurtig Youtube video i ny og næ hurtigt sætte skub i dit dataforbrug, så eksempelvis 1-2 GB ikke er nok for dig.

Husk på at du ikke bruger dit abonnements data, når du er koblet på via WIFI. Derfor kan det være en god idé at koble dig på den trådløse router, når du er hjemme eller andre steder, hvor du jævnligt bruger din smartphone til data. Vær dog også opmærksom på, at telefonen bruger lidt mere strøm, når WIFI er aktiviteret.

Abonnementer der passer til studerende

Laust anbefaler (... eller sammenlign selv)

Udbyder Taletid Data (Netværk) SMS/MMS Binding Pris
Fri tale
10 GB
(Telia/Telenor inkl. 4G)
Fri
Ingen
99 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 99 kr.)
Fri tale
25 GB
(3 inkl. 4G)
Fri
Ingen
160 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 260 kr.)
Fri tale
50 GB
(TDC inkl. 4G)
Fri
Ingen
299 kr./mdr.
Se tilbud
(min. pris: 129 kr.)

Priser og information i tabellen er opdateret 17. oktober 2019