Værd at vide om Stofa Mobil

StofaStofa Mobil er et mobilselskab, der blev oprettet i august 2015.

Stofa Mobil er mobildelen blandt Stofas produkter, der i forvejen tilbyder internet, tv og fastnettelefoni. Oprindeligt var det meldt ud, at selskabet ville starte i sensommeren 2014, men der endte altså med at gå et år længere.

Selskabet bruger TDC’s net.

Får du andre produkter fra Stofa, sparer du 30 kroner om måneden.

Mobiltelefoni hos Stofa Mobil

Som nævnt bruger Stofa Mobil TDC’s net, og du har adgang til 4G.

Ligesom ved de fleste andre selskaber, kan du ringe gratis til andre kunder fra Stofa Mobil. Derudover er der 30 kroners rabat om måneden, hvis du har andre abonnementer ved Stofa. Desuden kan du for 49 kroner om måneden få ekstra SIM-kort til hvert abonnement – dog max to. Derfor kan du på den måde få et abonnement til rimelige penge for hele familien.

Se priser på Stofas hjemmeside

Trustpilotscore: 4,8

På Trustpilot kan forbrugere anmelde firmaer efter købsoplevelser, og kunderne kan altså også anmelde udbydere af eksempelvis mobiltelefoni. Eftersom Stofa Mobil endnu ikke findes, er Stofa anmeldt som tv og bredbåndsubyder.

Scoren er faldet meget efter at Stofa har fået integreret fibernet, og i den forbindelse har rigtigt mange været utilfredse med overgangen, og der har været lange ventetider i kundeservice – flere rapporterer om over en time. Man kunne frygte en lignende reaktion i forbindelse med mobilselskabet.

Tidligere har kunderne dog heller ikke løbet rundt i konstant ekstase på Trustpilot. Både service og pris har fået kritik på Trustpilot, ligesom flere har oplevet at få for lidt hastighed, fejloplysninger eller slet og ret dårlig vejledning. En del har dog også rost især kundeservice, teknisk support og selve produktet.

Ejerskab af Stofa

Stofa Mobil er en del af Stofa, der er ejet af SE. SE er et energiselskab, og var tidligere en del af Waoo!, men de valgte i starten af 2014 at flytte fiberkunderne til Stofa-brandet. Stofa har fra starten tilbudt tv og bredbånd via antenneforeninger, men har altså også fået fiberkunder med i porteføljen. Stofa tilbyder dog reelt kun fiber i Syd- og Sønderjylland.

Inden Stofa blev opkøbt af SE, var de ejet af den svenske kapitalfond Ratos, der havde købt Stofa i 2010 for 1,1 milliarder kroner, men allerede solgte det videre i oktober 2012 til SE for 1,9 milliarder kroner. Før dette var Stofa fra 1995 og indtil 2010 ejet af Telia. Stofa hed også i en periode “Telia Stofa”, men er dog primært blevet markedsført som Stofa.

Hovedsædet ligger i Horsens, og Stofa har eksisteret siden 1959.